Der var dømt bundopgør, i den meget tætte nedre del af Nordic-Bet Ligaen, og derudover var det et ualmindeligt amputeret Hvidovre-mandskab der løb banen, med hele 9 mand i enten karantæne eller skadesramte. Men det skulle hurtigt vise sig, at det var HIF ikke interesseret i at få det til at se ud som om. Tre (3.) minutter er spillet, da Oscar Buch lægger en perfekt pasningen fra vestre-siden ind mod modsatte stolpe, hvor Kim Aabech "dovner den", og med en smuk inderside i luften, firsttimer han den ind modsat til føring 1-0. Herefter udfolder det meste af spillet sig på midten af banen, og ingen af holdene formår at få bragt sig afgørende i position til en udligning.
Det blev en første halvleg med rigtig mange dueller, og HIF, i følge mine observationer, var lige en smule mere nærgående end Næstved, og det gav den smalle føring ved pausesignalet.
Anden halvleg starter som første slipper. HIF som toneangivende, men overlader dog en del af initiativet til Næstved. Men det holder dog ikke så længe, for i det 57. minut får Lirim Qamili trukket ind i feltet, og med en flad afslutning, bringer han HIF i front med 2-0. Der skal kun gå 1 minut, så presser HIF igen på, og fra baglinien header Matti Olsen tilbage, og her står igen Lirim Qamili, og med hovedet, bringer han HIF i front med 3-0. Desværre går der ikke mere end 5 minutter, så bliver HIF-forsvaret fanget, og Næstveds Kristoffer Mosegaard får reduceret til 3-1. Næstved presser på resten af halvlegen, men et ualmindelig fint fightende HIF-mandskab holder sydsjælenderne fra fadet, og efter 3 minutters overtid, kan HIF-mandskabet løfte armene til enb meget velfortjent sejr i den tætte bundstrid.