Velkommen til Oliver!

1. juni 2026 - Stine Kristoffersen

Vi har indgået en aftale med Oliver Bjerrum Jensen, som senest har tørnet ud for Thisted FC i 2. Division.

- Vi har fulgt Oliver i noget tid. Han er dygtig teknisk og god til at spille fremad. Vi håber på, at han på midten og den sidste tredjedel kan være kreativ og skabe noget for os, siger cheftræner og manager Martin Retov om truppens nyeste tilgang.

Oliver Bjerrum Jensen ser også frem til samarbejdet:

- Jeg glæder mig til at møde truppen og blive en del af holdet og miljøet i Hvidovre, og tage hul på det hårde arbejde.

Oliver Bjerrum Jensen tiltræder truppen efter sommerferien, som spillerne i dag har taget hul på og vil således have første arbejdsdag d. 24. juni.