Risnæs er klar for Hvidovre IF

1. september 2026 - Stine Kristoffersen

Vi har netop underskrevet en aftale med 19-årige Roberto Risnæs. Den unge spiller har særligt gjort sig bemærket på FC Københavns U19 hold og har desuden også et par træninger med det chilenske A-landshold på CV’et. Nu er han klar til at tage hul på sin videre karriere i Hvidovre:

- I Roberto får vi en ung spiller med et stort videreudviklingspotentiale, og han har vist sig som et stort talent i det miljø, han kommer fra. Roberto har evnerne til relativt hurtigt at gøre sig gældende for vores førstehold og tilkæmpe sig en plads, så vi er meget spændte på at forløse hans fulde potentiale her i Hvidovre, siger cheftræner og manager om truppens nyeste tilgang.

Risnæs selv er også glad for at være kommet til Hvidovre og ser frem til for alvor at tage hul på seniorkarrieren:

- Det er stort for mig og et spændende skridt i min karriere, så nu ser jeg frem til at komme i gang og møde resten af holdet. Jeg glæder mig til at tage hul på træningen og hurtigst muligt få etableret mig på holdet.

Velkommen på holdet Roberto!