HIF - Hillerød: 1-0, 18-10-2026

18. oktober 2026 - Michael Hentrich

Ovenpå sidste uges meriterende sejr over Vejle, var det nu en modstander fra den anden ende af tabellen, som HIF-mandskabet tog i mod hjemme på Pro Ventilation Arena. Vi har ofte været vidende til at en brandkamp mod de bedste, har afstedkommet et mindre heldigt resultat mod bundholdene. Uafgjort eller sågar nederlag, er set mere end en enkelt gang.


Holdets anfører Malte Kiilerich. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis

Dagens kamp, startede heller ikke ud som en undtagelse. Hillerød bed godt fra sig, og fik lukket ned for HIFs angreb. Hillerød kommer også frem til kampens første chance i det 5. minut, men afslutningen sendes forbi målet. Det bliver lidt jævne 10 minutter, indtil Oliver Kjærgaard i det 17. minut får smækket bolden godt ind i feltet, hvor Donavan Bagou får hovedet på, og header nedad, men Hillerøds målmand får smidt sig, og holder fast. 30. minut. Det har været en jævn kamp indtil nu. HIF har haft bolden mest, men Hillerød de fleste forsøg. Nu kommer Hillerød så igennem på deres venstrekant, og der bliver sendt et højt indlæg i feltet, hvor den tidligere Hvidovre-spiller, Frederik Høgh, får hovedet på, men heldigvis header over. 37. minut. Hillerød laver en gigantisk fejl, lige uden for deres felt. Bagou opsnapper bolden, vender rundt og afslutter, men Hillerøds målmand kommer ned og vifter til hjørnespark. 44. minut. Roligt opspil fra HIFs venstreside. Oliver Kjærgaard spiller ind til Oliver Bjerrum lige uden for feltet, til venstre for målet. Han kigger op, og så krøller han bolden ind ved modsatte opstander. 1-0, og en fremragende scoring. Det er også resultatet af, at HIF er kommet lidt længere frem de sidste fem-ti minutter.


Jubel efter Oliver Bjerrums scoring. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis

Det blev en halvleg, hvor HIF havde svært ved at komme igennem Hillerøds mur, men det lykkes så til sidst.

Anden halvleg er blot to minutter gammel, da Hillerød kommer frem til en stor stor mulighed, som heldigvis heades lige forbi målet. HIF kommer dog hurtigt tilbage, og trænger ind i Hillerød-feltet, hvor de er nødt til at give hjørnespark. 55. minut. Der opstår lettere panik i Hillerød-feltet, da HIF presser på, men tilsidst får Hillerød sendt bolden til hjørnespark. 66. minut. Et godt HIF-angreb afsluttes med at Abdoulie Njai går i feltet, og kommer i en god position, men desværre bliver han stoppet, inden afslutningen. 72. minut. HIF har fået frispark et godt stykke uden for Hillerød-feltet. Kjærgaard skyder, og Hillerøds målmand kan kun halv-klare, men han kommer op og får selv fat igen. 82. minut. Hillerød kommer frem til afslutning i feltet, men Filip Djukic tager sig fint af den afslutning. De sidste minutter bliver et forsøg på pres af Hillerød, og de kommer også frem til et par muligheder ved Frederik Høgh, men Djukic er på plads i begge tilfælde.


Abdaloui Njai er ved at komme igennem. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis

Det blev en noget rodet kamp, og HIF fik aldrig rigtig fat. Men en flot scoring af Bjerrum, hiver alligevel tre point til topholdet, som igen er 5 point foran Vejle, og 7 foran Fredericia, og er stadig, efter 11 kampe ubesejret i denne sæson. Det er der kun et andet hold i alle fire divisioner, der kan prale af, nemlig FC Roskilde i CampoBet 2. division

Kampstatistik


Andreas Smed. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis