Hvidovre Fodbold har denne uge haft den 21-årige forsvarsspiller Haki Bedzeti til prøvetræning, hvor han blandt andet fik spilletid i 0-0-kampen mod FC København. Bedzeti har gjort et stærkt indtryk, og det er nu mundet ud i en permanent aftale med klubben.
Sportschef Peter Lassen glæder sig over tilføjelsen til truppen:
– Vi har fulgt Haki i hans tid i HIK og har længe set ham som en spiller med et stort potentiale. Han er en duelstærk midterforsvarer, og vi ville gerne se ham tættere på i vores miljø. Efter transfervinduet lukkede, blev vi enige om en prøvetræning – og det stod hurtigt klart, at det var et rigtig godt match.
Haki har allerede spillet sin første officielle kamp for klubben da han søndag var med på U23 holdet. I morgen kan han få debut på klubbens bedste hold når vi tager i mod Sønderjyske i Oddset Pokalen.