Pressemeddelse: En legende stopper i Hvidovre Fodbold

8. maj 2025 - Stine Kristoffersen

En legende stopper i Hvidovre Fodbold

Cheftræner Per Frandsen og Hvidovre IF er i går blevet enige om, at stoppe det 8 år lange samarbejde ved udgangen af juni måned, hvor den nuværende kontrakt udløber.

Parterne har i den seneste tid drøftet en 2- årig forlængelse af aftalen, men har måtte erkende, at det ikke kunne lykkes at få enderne til at mødes.

”Vi har haft en god og konstruktiv dialog om en fortsættelse af samarbejdet med Per Frandsen og er kede af, at vi ikke kunne nå i mål med dette.

Perioden med Per har været enestående, hvor Hvidovre Fodbold har udviklet sig til en i dag fuldtidsprofessionel klub med sidste sæsons deltagelse i Superligaen som en kulmination på denne udvikling.

Pers fodboldfilosofi med underholdende bold besiddende spil er blevet klubbens DNA og en profil, der også i fremtiden vil blive fastholdt.

 Vi er kede af, at tiden nu er til at skilles og skylder Per en stor tak for det imponerende aftryk, som han har sat på Hvidovre IF og ønsker Per al muligt held og lykke i hans videre trænerkarriere ” udtaler direktør Bo Tue Knudsen

Arbejdet med at afsøge en afløser som cheftræner er i dag sat i gang, og Hvidovre Fodbold forventer at have en afløser klar inden opstarten på den nye sæson, som finder sted ultimo juni.

 

For yderlige spørgsmål kan selskabets direktør Bo Tue Knudsen kontaktes på mail btk@hif.dk eller telefon 40 50 50 04.