Tju-hej hvor det går. Aftenens pokalkamp havde det hele - drama, mange mål, straffespark og reddet straffespark. Man kunne næsten ikke forlange mere, og jeg beklager at lave en Gunnar "Nu", ved allerede at "breake" de vigtigste ting inden selve referatet. Til de yngre lyttere, så kan jeg fortælle at Gunnar "Nu" var journalist helt tilbage i "de gamle dage", og i 1976 spillede Danmark en kamp i Sverige, som skulle vises på Dansk fjernsyn senere på aftenen i uddrag. Den gang var vi jo ikke så forvente med direkte sendinger. Men han startede i hvert fald med at fortælle inden kampen, at Danmark havde vundet 2-1, og at det var første gang i 36 år, Danmark havde vundet i Sverige. Nå, det var et lille sidespring, tilbage til dagens kamp. HIF starter op med et hårdt pres, og Andreas Smed smutter uden om Køges højre back, og får smidt et højt indlæg i feltet, som Køges målmand dog får viftet væk. Minuttet senere bryder HIF højt oppe, og der bliver spillet ud til Smed, som får lagt i feltet til Oliver Kjærgaard, der får afsluttet, men lige på målmanden. 6. minut. Det er stadig HIF, der har det meste af spillet, og det giver nu et hjørnespark efter et fint angreb. Mehmet Coskun forsøger højt bagerst i feltet, men Kjærgaard får ikke ordentligt hovedet på, og bolden går til målspark. 8. minut. En Køge-angriber er lige ved at smutte igennem, da han runder Magnus Fredslund, men Malte Kiilerich følger godt op, og får givet hjørnespark i stedet for.
Så går der en ti minutters tid med lidt stilstand, men i det 17. minut får HIF etableret et udmærket angreb, men indlægget kommer til at ligge for tæt på målmanden. 18. minut. En fremragende stikning frem mod Smed, det kommer alene med målmanden, men han kommer lidt for langt ud, og får sendt bolden ud over baglinjen. Målsparket er ikke særligt velplaceret, og ryger lige ud til Morten Knudsen, og fra distancen brager han bolden i nettet, uden for målmandens rækkevidde, og så er HIF foran 1-0. Det er lige ved at lykkes at øge føringen allerede to minutter senere, da tre mand er igennem, og Morten Knudsen spiller skråt fremad til Frederik Høgh, som, helt blank med målmanden, forsøger at udplacere denne i modsatte side med et skruet spark, men desværre ryger bolden på ydersiden af modsatte stolpe til målspark. Der laves to store frispark på Emmanuel "Manne" Aby, men han formår at holde sig på benene, og komme til baglinjen og få lagt i feltet, men desværre for tæt på mål.
Fredrik Krogstad. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
31. minut. Igen et udmærket HIF-pres, hvor bolden ender hos Smed, der forsøger langt ude fra, og det er ikke meget bolden går over målet. I det 35. minut får Køge tre hjørnespark i rad, men det er først på det sidste, at det udmønter sig i egentlig forsøg, men hovedstødet går lige på Anders Ravn. Coskun tager adskillige meter i det 38. minut, og finder dybt Høgh, som kommer alene med målmanden, men desværre sparker direkte på ham. 41. minut. Køge får bolden i nettet efter et hjørnespark, men forinden er der fløjtet for et frispark til Ravn. 43. minut. Fredslund får kæmpet sig fri, og trods det, at det ser ud til at det hele løber ud, så får han alligevel sendt bolden i feltet til Kjærgaard, som får en lang fod på, men desværre også i sidenettet. 45. minut. Smed samler op midt på Køges banehalvdel, og forsøger med et langskud derfra, men målmanden kan følge bolden hele vejen, og har ikke problemer med at gribe. Og så lyder dommerens fløjte til pausen.
En fin første halvleg af HIF, og det er helt fortjent at hjemmeholdet fører. At der ikke er scoret mere, er bare rent uheld.
Målscorer til 2-0, Oliver Kjærgaard. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
Anden halvleg er blot 2 minutter gammel. En blød bold sendes ind i feltet til Høgh, som hurtigt spiller videre ud til Smed, som tager et træk mod baglinjen, og sender bolden i det lille felt, hvor Oliver Kjærgaard står fint placeret, og han basker HIF foran 2-0. Fremragende mål. Desværre holder det kun 3 minutter så får Køge et frispark på højrekanten, der sendes højt bagerst i feltet, og her står Mads Westergren og header reduceringen i nettet. Desværre giver scoringen Køge luft, og det ser ud til, at nervøsiteten indfinder sig hos HIF-mandskabet. I det 63. minut sløses der i de bagerste geleder, og pludselig er Mohamad "Mudi" Al-Naser, der tidligere har slået sine folder i HIF, fuldstændigt alene med Anders Ravn, og tørt sparker han bolden udenom, og så er der, desværre, balance i regnskabet. 69. minut. Alting lykkes for HB Køge. En høj bold sendes ind midt i feltet, og her står Mads Schütt Rasmussen, og firsttimer ned i jorden, med resultatet at bolden ryger i en bue ind over Ravn og i nettet ved modsatte stolpe, og så er det pludselig op ad bakke.
82. minut. Det ser ikke ud til, at HIF skal komme tilbage, men så bliver der lagt et rigtigt godt pres, efter først at have bredt spillet ud over banen, ender bolden hos Fredslund, som får sendt bolden i feltet, hvor den afvises lige ud til Jeffrey "Papa" Adjei-Broni, og han sparker den ind og bringer balance igen. 87. minut. Det ser ud til at HIF kører den hjem til slut, og kampen skal ende i forlænget, men så smutter Køges Christian Tue Jensen igennem i feltet, og er alene med Ravn, der går ud af sit mål, og gør sig bred. Jensen forsøger at trække udenom, men Ravn kommer ned, og får desværre hægtet Køge-spilleren, og dommeren plejer på pletten. Puha for en spand koldt vand. Ravn har dog læst Køge-spilleren, som sparker næsten midt i målet, og selvom Ravn smider sig til sin højre side, så løfter han det ene ben samtidig, og får lige nøjagtig foden på bolden, så den skruer op, og ned på jorden og fortsætter skruet uden om målet. Pyh for en forskrækkelse. Efter 5 minutters overtid, bliver det så tid til at trække vejret, inden to gange 15 minutters tillægstid.
Udligningen og det redede straffespark, ser ud til at have givet HIF-spillerne fornyet energi. Det er i hvert fald Hvidovre-mandskabet, der har teten, og måske holder Køge også lidt igen, i håbet om, at kampen går i straffespark. Der kæmpes, men der mangler lige det sidste i at komme helt igennem. Og efter 15 minutter, fløjtes der af. Stilen fortsætter i anden halvleg af overtiden. Men så i det 111. minut. Fredslund "har trætte ben", og beder Jagvir Singh om at tage et hjørnespark. Det sender han fint helt bagerst i feltet, hvor Daniel Stenderup står. "Freds" står lidt ude i feltet, og har konstateret at han har blankt mål, så han råber Stenderup op, og får heldigvis, og med et ægte "Freds-hug", som vi kender det fra Vendsyssel, klapper han til kuglen, og den stryger ind i modsatte side. 4-3 til HIF, og så er det pludseligt lyst igen. Køge forsøger at komme tilbage og lægge et pres, men det fører ikke til noget. Og så er "Freds" lige ved igen i det 117. minut, da han fra en spids vinkel igen klapper til, men målmanden er placeret helt op ad stolpen, og får pareret. Og trods et mindre Køge-pres til sidst, så lykkes det HIF at køre sejren hjem. Pyh for en aften.
"Freds" har igen scoret et sejrsmål. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
En fremragende sejr, trods det at HIF-mandskabet taber pusten i 2. halvleg, efter Køge får reduceret, men de trækker sig tilbage igen, og får trukket det længstre strå. Dejligt at se, at spillerne lige stepper op, og kæmper sig tilbage.
Kampstats
Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis