Papa solgt

2. september 2025 - Karsten Madsen

Hvidovre og Kolding IF er blevet enige om en aftale, der sender Jeffrey Papa videre i karrieren. Den 21-årige kantspiller kom til Hvidovre fra Lyngbys U19-hold i 2022, og i de tre sæsoner i den røde trøje nåede han 61 kampe og 6 mål.

For sportschef Peter Lassen er det et skifte, der giver god mening for alle parter:

 Papa har været en vigtig del af truppen de seneste år, men konkurrencen om spilletid er benhård. Han er på et tidspunkt i sin karriere, hvor han har brug for at spille fast for at tage næste skridt i sin udvikling, og nu kom muligheden i Kolding, som vi valgte at sige ja til. Vi ønsker ham alt det bedste fremover, siger Lassen.

Fra hele Hvidovre Fodbold skal der lyde et stort tak til Jeffrey for indsatsen og en masse held og lykke i Kolding IF.