Selvom vi fortsat ikke har sikret os en plads i 1/8-finalen i årets pokalturnering, er der nu sat navn på en eventuel modstander.
Hvis det lykkes drengene at besejre Kolding hjemme på Pro Ventilation Arena, venter en mulig 1/8-finale tæt på. Naboerne fra BK Frem, der slog Brønshøj ud, er nemlig næste modstander for enten Kolding eller os.
Trækker vi det længste strå mod NordicBet Liga-kollegaerne, bliver det første gang siden 28. oktober 2017, at vi møder BK Frem i en officiel kamp. Dengang vandt HIF sikkert 5-0 på mål af Aleksander Lazarevic, to gange Nicolaj Agger og to gange Kim Aabech, alle mål scoret i første halvleg.
Der er derfor ekstra god grund til at komme på Pro Ventilation Arena onsdag den 2. oktober kl. 19.00, når drengene møder Kolding IF.