Jyske Bank forlænger sponsoratet med Hvidovre Fodbold

5. juli 2016 - Hvidovre Fodbold

Endnu en partner har forlænget deres sponsorat med Hvidovre Fodbold. Denne gang er der tale om Jyske Bank - Hvidovre afdelingen, der i flere år har været en trofast støtte af Hvidovre Fodbold.

Jyske Bank, beliggende på Hvidovrevej, har i flere tilfælde vist deres engagement i Hvidovre Fodbold. Blandt andet har de til udvalgte hjemmekampe, serviceret vores tilskuere med en varm kop kaffe med lidt chokolade. Dette viser blandt andet, at de gerne vil være en del af lokalsamfundet og give lidt tilbage til byens borgere og i særdeleshed tilhængere af Hvidovre Fodbold. 

I en tid hvor mange banker centraliserer deres sponsorater gennem storsponsorater, er det dejligt at få opbakning fra vores lokale afdeling i Jyske Bank, styret med kærlig hånd af filialchef, Steen Givard. 

Skulle i have brug for et tilbud på jeres bankinteresser, så henvend jer i jeres lokale Jyske Bank. Her får i rådgivning i øjenhøjde, og med en reel interesse i lige netop jeres behov. 

Vi glæder os over Jyske Banks fortsatte engagement, og ser frem til en ny sæson i deres selskab.