Hvidovre sælger Matti Olsen

29. januar 2025 - Karsten Madsen

Efter 5½ år i den røde trøje har 30 årige, forsvarsspilleren Matti Olsen spillet sin sidste kamp for Hvidovre – i hvert fald for nu. Klubben er netop blevet enig med Superligaklubben SønderjyskE om en transfer, der sender Olsen til Haderslev

Sportschefen om salget

Om salget udtaler sportschef Peter Lassen:
"Vi er en sælgende klub, og hvis andre klubber viser interesse i vores spillere, lytter vi naturligvis, hvis prisen er den rigtige.De seneste par år har vi sendt spillere afsted for rigtig fine beløb, og denne gang kom der et godt bud på Matti, som vi har valgt at takke ja til.

Vi er selvfølgelig kede af at sige farvel til Matti, der har været en fast mand hos os i mere end fem år. Men efter vores tid i Superligaen har der været interesse for ham fra flere klubber, også fra Skandinavien.Vi havde en aftale med Matti om, at hvis der kom noget spændende, ville vi være åbne for det – og det ville han også gerne."*

Ingen direkte erstatning

Peter Lassen understreger, at klubben som udgangspunkt ikke planlægger at hente en direkte erstatning for Matti Olsen:
"Vi har allerede to stærke midtstoppere i Daniel Stenderup og Malte Kiilerich, samt Ahmed Iljazovski og flere unge talenter, som kan dække positionen. Derfor føler vi os godt dækket ind på pladsen."