Hvidovre henter norsk midtbanemand

17. september 2024 - Karsten Madsen

Hvidovre Fodbold har skrevet kontrakt med den 29-årige midtbanespiller Fredrik Krogstad, der senest har været i polske Korona Kielce.

"Vi har fået Frederik anbefalet igennem vores netværk og har haft ham til prøvetræning i sidste uge, hvor vi fik mulighed for at se hinanden an, og det har nu ført til en aftale," fortæller Peter Lassen.
"Vi får en felt-til-felt-spiller, hvilket er noget, vi har manglet i vores nuværende trup og det håber vi at få med Fredrik.Med skader til både Jonas Gemmer og Mathias Gehrt ser vi lidt tynde ud på midtbanen i den nærmeste fremtid, derfor håber vi at truppen bliver mere konkurrencedygtig på kort og langt sigt." slutter Peter Lassen.

Fredrik Krogstad har tidligere spillet i hjemlandet for både Lillestrøm og Stabæk og kan allerede debutere på søndag, når Hvidovre møder Esbjerg. Billetter til kampen finder du her