Sæsonens vigtigste kamp var dagens udekamp mod Horsens benævnt, hvis HIF stadig ville have en chance for at rykke i Superligaen. En sejr var påkrævet - en uafgjort kunne dog gå an. Det starter fint. Efter 5 minutter bliver Sebastian Koch revet ned i et forsøg på et gennembrud på højrekanten. Gult til Horsens. Louka Prip forsøger lavt mod bagerste stolpe, hvor Ahmed Iljazovski kaster sig frem, og får hovedet på, men header desværre i sidenettet. 8. minut. Horsens forsøger et højt indlæg mod Adrian Justinussen, som ikke får hovedet ordentligt på, og bolden går ud modsat til indkast. Dette bliver kastet, og spillet ind foran mål uden for feltet, hvor der spilles til Justinussen, der dribler og dribler og dribler, hvorefter han afslutter og bolden rammer HIF-forsvarer og går til hjørnespark. 14. minut. Horsens spiller op ad deres venstre side. Iljazovski får ikke fat og glider, og Horsens kommer frem til afslutning, som ender med en fremragende redning af tilbagevendte Anders Ravn. 18. minut. Et udmærket angreb. Marius Elvis fører op i højresiden, stopper op og spiller tilbage til Nicolai Clausen, der smækker bolden ind i feltet første gang til Andreas Smed, som dog ikke får hovedet ordentligt på, og header ved siden af. 28. minut. Marius Elvis igen med et godt angreb op langs kanten, hvorefter han trækker ind foran feltet, hvor Louka overtager, og sparker, men bliver desværre blokeret. HIF fortsætter presset, og kommer frem til endnu et hjørnespark i det 36. minut, da Elvius igen trækker ind og forsøger afslutning, der dog blokeres. Louka tager hjørnesparket, som bliver kraftigt indadskruet, hvor Ahmed Iljazovski lige efter stolpen, kommer allerhøjest, og pander føringen i nettet. Fremragende scoring. 2 minutter ind i halvlegens overtid, forsøger Clausen med et indlæg, som er lige ved at blive til en afslutning, men går over mål.
Målscorer Ahmed Iljazovski. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
En udmærket 1. halvleg af HIF. Det er ikke fordi der er mange og store chancer til nogen af holdene, og halvlegen er ret lige. Men det ER en fremragende scoring af "Ilja".
Sebastian Koch, Nicolai Clausen. Foto: Karsten Garden Madsen / Hvidovre Avis
Det er lidt som om HIF trækker sig tilbage i 2. halvleg, og står dybt for at forsvare føringen. Horsens får et frispark i det 52. minut, som Justinussen forsøger direkte, men Ravn kommer ned og parerer til hjørnespark. Minuttet efter forsøger Horsens med en afslutning, der går lige i favnen på Ravn. 67. minut. En afslutning fra Horsens, som ikke er nogen sag for Ravn at tage sig af. 75. minut. Horsens har bolden meget i denne periode, og de kommer igen frem til afslutning, som ikke rigtigt bliver til noget, og Ravn samler igen op. 80. minut. Meget af spillet har foregået på midten, selvom Horsens har haft bolden mest. De får et frispark midt på HIFs banehalvdel, og det sendes højt i feltet, men heades ved siden af. 88. minut. Horsens lægger et hårdt pres, og bolden ender i feltet hos Ivan Milicevic, som firsttimer, og sender bolden i nettet, uden chance for Anders Ravn. Brandærgerligt, men ingen kan rigtigt indvende noget, da Horsens har siddet på 2. halvleg, uden dog at blive rigtigt farlige, ud over scoringen. 3 minutter inde i dommerens overtid, forsøger HIF at lægge et pres, et langt indkast fra Clausen ender hos Louka, der afslutter, men han får ikke ordentligt ramt, og så løber det ud.
Fredrik Krogstad, 301-kampsjubilar og anfører Magnus Fredslund, Ahmed Iljazovski, Malte Kiilerich
Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
Uafgjort er i store træk ok. Selvfølgelig er det brandærgerligt, når Horsens scorer så tæt på slutfløjt, men det er svært at indvende noget mod pointdelingen. HIF har stadig mulighed for at afgøre det selv, men det kræver lidt hjælp fra Lyngby. Så de sidste to kampe bliver spændende.
Kampstats
"Freds", "Ilja", Marius Elvius. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis.