Inden dagens kamp, var der blomster til Andreas Smed, for hans 150 kampe i den røde trøje. Endnu en gang stort tillykke til "Smeden". Så var der endnu en hyldest, men denne gang grundet en den triste melding om, at den første udenlandske spiller, polske Tadeuz Gapinski, var afgået ved døden i en alder af 78. Han blev hædret med 1 minuts klapsalver. Æret være Gapinskis minde.
Der klappes til ære for Gapinski. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
Nå, men til selve kampen. HIF starter ud i et højt tempo, og allerede efter 2 minutter. Et langskud lige uden for feltet, bliver rettet af af en Esbjerg-spiller, og ryger til hjørnespark. 7. minut. En rigtig god stikning hen over midt til Donavan Bagou, som sætter i løb, men desværre blev han dømt offside. 11. minut. Louka Prip forsøger fra distancen, men Esbjerg-målmanden får smidt sig, og får hænderne på, og sender bolden til hjørnespark. 14. minut, igen Louka Prip, som forsøger udefra, og Esbjergs målmand kan kun parere, og sender bolden ud i feltet igen, men desværre er der ikke en HIF-spiller i det område, og Esbjerg sparker væk. 23. minut. Esbjerg kommer ind i HIF-feltet og afslutter, men blokeres til hjørnespark. 27. minut. Et HIF-frispark godt 5-7 meter uden for Esbjerg-feltet i HIFs venstreside. Louka sparker, fladt uden om muren og ned mod nærmeste stolpefod, men målmanden kommer ned, og holder fast. 28. minut. Marius Elvius tager et godt raid nede fra egen banehalvdel. Han får kæmpet sig frem til Esbjerg-feltet, men bolden smutter desværre fra ham. 31. minut. Igen er det Louka, der forsøger langskud, men bolden rammer en Esbjerg-spiller, muligvis på armen, men dommerens fløjte er tavs. 32. Andreas Smed sendes afsted på kanten, og kommer frem til et indlæg, som dog bliver noget upræcist, og ryger ud til målspark. 33. minut. Elvius får lagt fladt ind i feltet mod Bagou, som forsøger at sparke, men han får slet ikke ram på bolden. Brand-ærgerligt, for han stod i en gunstig position, lige ud for målet. 34. minut. Endnu et glimrende HIF-pres, som dog løber lidt ud i sandet. 35. Esbjerg er for en sjælden gangs skyld inde i HIF-feltet, men han presses og får sendt bolden ud over baglinjen. Oliver Juul, der ellers har spillet glimrende på kanten, får sig et vrid i knæet, ser det ud til, og må lade sig udskifte med Nicolaj Jungvig. Halvlegens sidste mulighed tilfalder HIF efter et hårdt pres, hvor skuddet ude fra sendes til hjørne. Dette sender Louka bagerst i det lille felt, hvor der heades, men bolden ryger tæt forbi stolpen til målspark.
Marius Elvius. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
Alt i alt en glimrende 1. halvleg af HIF, der viser rigtig gode takter. Det eneste der mangler her, er målene. Esbjerg er presset/trukket forholdsvis langt tilbage, og det er HIF, der har langt det meste af initiativet.
2. halvleg er dårligt kommet igang. 3. minutter spillet, da Elvius går til baglinjen, og sender bolden ind i feltet en 1½ meters penge over jorden. Den ligger lidt bag ved Bagou, men han vender hurtigt, og delvis med ryggen til Esbjerg-målet, laver han et saksespark, der stryger i mål. Helt fantastisk scoring, og jeg kan ikke huske, hvornår vi senest har haft sådan en scoring på Pro Ventilation Arena, og en glimrende start på 2. halvleg. 65. minut. Esbjerg har haft et mindre pres, for at skaffe en udligning, men HIF afviser. Bolden spilles lige uden for feltet, hvor Louka samler op, og afdribler / kæmper sig fri af 3 mand, og lynhurtigt sparker diagonalt op på venstrekanten, hvor Andreas Smed er sat i løb. Han forsætter op og ud for kanten af målfeltet, spiller han ind til Bagou, der tager et enkelt træk, og så hugger han ind ved fjerneste opstander, og sender HIF på 2-0. Endnu en glimrende scoring, men ikke så spektakulær som den første. Nu er 2-0, jo den farligste føring, og der er stadig lang vej tilbage til slutfløjt. 73. minut, og så kommer Esbjerg-scoringen. Et hjørnespark til Esbjerg sendes forrest i det lille felt, hvor Jonathan Foss står, og med hovedet drejer han bolden ind bagerst i målet. Så sad man og frygtede, at Esbjerg skulle få udlignet. Et Esbjerg frispark i det 86. minut sendes i feltet, og her får en Esbjerg-mand foden på bolden, og sender den på stolpen. Så der må man bare konstatere, at heldet er med Hvidovre. 88. minut. Her kunne kampen være blevet lukket og slukket. Simon Okosun var lige sendt på banen i samme minut. Bolden bliver sparket ind mod forreste stolpe, og her står netop Okosun, som får hovedet på, men desværre header han direkte på målmanden. Mere sker der ikke, og efter 4. minutters overtid, bliver kampen fløjtet af. I øvrigt var kampen også Malthe Kiilerichs kamp nummer 150 i den røde trøje, så et stort tillykke til Kiilerich.
Der gøres klar til frispark. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
Det blev en fuldt fortjent sejr til HIF. Esbjerg var forbavsende tandløse. Efter HIF-mandskabet havde tabt alle fire kampe i sidste sæson til Esbjerg, virkede det som om, at spillerne var opsatte på, at det skulle der laves om på.
Kampfakta
Bagous saksespark. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis