Fredslund og Hvidovres veje skilles

6. juni 2026 - Stine Kristoffersen

Efter 303 kampe i den røde trøje tager vi nu afsked med Magnus Fredslund. Parterne har desværre ikke kunne nå til enighed om en forlængelse, og det er derfor blevet tid til at sige farvel til en betydningsfuld spiller.

Med sine mange år i Hvidovre IF har Fredslund i den grad været med til at præge kulturen på banen og ikke mindst i omklædningsrummet.

- Fredslund har haft en flot karriere i Hvidovre, og hans betydning for Hvidovre er ikke noget, vi tager let på, og af respekt for det tilbød vi ham også en aftale, som han desværre ikke kunne se sig selv i. Fredslund har med sine mange kampe haft en stor betydning for Hvidovre, og vi anerkender virkelig hans indsats, siger cheftræner og manager Martin Retov.

Fredslund selv sender også en særlig tak for tiden i klubben:

- Jeg vil gerne sige tusind tak til mine mange Hvidovre venner blandt nuværende og tidligere holdkammerater, og ikke mindst de fantastiske fans, der altid har støttet mig i klubben.

Tusind tak for alle 303 kampe Magnus. Vi ønsker dig alt det bedste for fremtiden.