Erhvervsholdet til EM

21. juni 2024 - Stine Kristoffersen

Mens forberedelserne til Nordic Bet Ligaen så småt er gået i gang herhjemme, er vores netværk Erhvervsholdet i denne uge rejst til Tyskland for at heppe på drengene i rødt og hvidt.

I onsdags trillede en bus fyldt med vores sponsorer afsted mod danskerfesten i Frankfurt. Udstyret med dannebrogsflag og højt humør skulle de overvære den vigtige kamp mod England i det indledende gruppespil ved EM. Bedre rammer for networking findes vidst ikke!

Tusind tak til alle deltagere og Erhvervsholdets ukuelige opbakning - uanset om det er på Pro Ventilation Arena eller ude i Europa.

Skal du med på holdet?

Hvis du også vil være en del af et fantastisk netværk der byder på et hav af unikke oplevelser, så kontakt salgschef Anette Jensen på aj@hif.dk.