Det var med stor sorg, at vi torsdag den 24. juni modtog meddelelsen om at Michael Christensen var sovet ind efter længere tids sygdom, i en alder af kun 64 år.
Dermed mistede vi - og alle andre omkring Hvidovre Fodbold - en i alle henseender sjælden og unik repræsentant for alle de dyder og egenskaber, der karakteriserer, hvad der i engelsk fodbold betegnes som en ”one club, one player”. Dedikation, ubetinget loyalitet, fairness og uegennyttigt kompromisløst arbejde for den klub, som Michael elskede til det sidste. Til trods for tilbud fra andre klubber forblev Michael loyal over for den klub, hvor han følte, at han hørte hjemme – HIF. Klubben har fostret mange store spillere gennem tiderne, men titlen som ”Mr. Hvidovre”, vil efter vores opfattelse for altid tilhøre Michael Christensen!
Inden sin seniorkarriere fungerede Michael i en del år også som ungdomstræner i klubben. Han debuterede på Hvidovres divisionshold i 1975 og nåede at spille i alt 408 kampe for klubben – en klubrekord der nok aldrig vil blive overgået. Pokalmesterskabet i 1980, hvor Michael blev valgt til pokalfinalens fighter, samt det danske mesterskab i 1981 blev to sportslige højdepunkter i Michaels fodboldkarriere. I 1983 blev dette yderligere krydret med tre kampe på det danske A-landshold samt en kamp på ligalandsholdet. I disse fire landskampe optrådte Michael desuden som anfører for landsholdet. I 1973-74 opnåede Michael fem kampe på Danmarks U17 og U19 landshold. Michael sluttede sin aktive karriere og spillede sin sidste kamp i den røde HIF-trøje i oktober 1990.
Michael Christensen
Under Peter Schmeichels ejerskab af Hvidovre i årene 2000 – 2002, var Michael ansat som direktør. Det var en vanskelig rolle, som krævede en ekstraordinær stor arbejdsindsats af Michael. Efter Schmeichels exit i 2002, gik Michael igen determineret, ukueligt og vedholdende forrest med henblik på at få klubben tilbage på fode igen. Og efter nogle vanskelige år kunne Michael på Sankt Hans aften den 23. juni, 2007, sammen med en enorm fanskare i udekampen mod FC Fyn, fejre oprykningen til 1. division. Hvidovre var tilbage – ikke mindst takket være Michaels enorme dedikation og arbejdsindsats. Efter sin aktive karriere og direktørjob i klubben, fortsatte Michael som medlem af bestyrelsen i Hvidovre Fodbold, og blev senere udnævnt til æresmedlem i klubben.
Michael var – ikke kun på klubhold og landshold – den fødte anfører. Altid i forreste række når der skulle kæmpes. Han var kompromisløs i sine krav til sig selv og sine medspillere – hvad enten det var på eller uden for banen. Michael var ikke til tudefjæs, og blev af mange betegnet som ”en hård hund”. Men bag facaden fandt man et fantastisk sympatisk og hjælpsomt menneske. Aldrig gik man forgæves til Michael.
Da Hvidovre i 1981 havde spillet den sidste kamp i Ikast og vundet det danske mesterskab fik Michael, der for åben TV-skærm netop var trådt ud af badet svøbt i et håndklæde, følgende spørgsmål af en TV-journalist: ”Michael, Hvad skal der nu ske resten af dagen”. Hvortil Michael kækt svarede ”Den skal bare have en på frikadellen”. En uforglemmelig kommentar, som fortsat står klart for mange Hvidovre-fans, og som på fornem vis indrammer og karakteriserer den person, som Michael var. Så sent som for et par uger siden, da vi for sidste gang besøgte Michael, oplevede vi hans fortsatte enorme engagement og sprudlende entusiasme omkring fremtiden for fodbolden i Hvidovre.
Vi betragter det som et enormt privilegium at have fået muligheden for at kende og kæmpe så tæt sammen for Hvidovre Fodbold igennem så mange år med så unikt et menneske, som Michael. Han har sat sig uudslettelige spor.
Nu går vores inderste tanker og sympati til Michaels kone Pia, hans sønner Kenneth og Jannick, samt Michaels øvrige familie og den store sorg de i øjeblikket gennemlever.
Æret være Michael Christensens minde.
Martin Krogh-Jensen & Teddy Hebo Larsen,
nuværende & forhenværende formand for Hvidovre Fodbold A/S.
