Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
Så var dagen endelig kommet, hvor foråret melder sin ankomst, via fodboldturneringens genstart. Tre nye mand skulle vise sig frem, selvom det var begrænset, hvad man kunne se nede i den modsatte ende, da en krafit tåge havde lagt sig over banen. Kampen var flyttet til Sundby Idrætspark, da Østerbro Stadion er under renovering, men om det var det, der prægede en lidt halvtam indsats skal jeg lade være usagt. Kampen starter forsigtigt ud fra begge parter, men det bliver HIF, der kommer hurtigst foran, efter et fremragende angreb, hvor B93-forsvaret bliver sat hårdt under pres, men til sidst får Jeffrey "Papa" Adjei-Broni fat, og sparker HIF foran til stor jubel for de mange fremmødte fans, der var sendt fra Hvidovre i to dobbelt-dækkere. I det 18. minut viser den nye målmand Theo Sander hvad han også kan, da han fuldstændigt tørrer en B93-angriber med en fræk dribling ved kanten af målfeltet. Denne gang gik det godt. Sander viser sig igen frem i det 22. minut efter et frispark fra B93, med en fremragende redning. Det ender dog med et målspark. Da dette bliver taget, får B93 meget hurtigt fat i bolden, og etablerer et lynhurtigt angreb, der sendes ud på venstre-kanten, hvorfra bolden sparkes ind foran mål, hvor en helt umarkeret Sebastian Koch står, og sparker balance i regnskabet. Der skal dog kun gå 4 minutter mere, så er der, desværre, scoring til B93 igen. Og fuldstændigt magen til den første, men denne gang fra modsatte side. Et fladt indlæg fra højre ind i feltet, hvor en helt umarkeret Nicklas Mouritsen står, og sender B93 i front. Men der mangler jo heldigvis en hel time af kampen endnu, så det er bare om at komme op på hesten og ud over stepperne. De sidste 5 minutter af halvlegen forsøger HIF igen at få lagt et massivt pres på B93, men der mangler lige hele tiden "det sidste", og så slutter halvlegen med 2-1 føringen til B93.
Simon Adjei-Broni. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
Tågen lettede i slutningen af første halvleg. Desværre hjalp det ikke HIF, selvom der bliver skabt spænding i det 61. minut, da Christian "Greko" Jakobsen, får sendt et indlæg ind foran mål, hvor det nu er B93 der slipper markeringerne, da de lader Frederik Høgh stå alene, og kan bringe balance. Desværre får det ikke HIF op i gear, og i det 72. minut kommer B93 yderligere foran, da Osman Addo får lov til at afslutte ude fra, og sender bolden tæt ind ved nærmeste stolpe, hvor Sander ikke når ud. Og det bliver værre endnu i det 86. minut, da B93 får revet HIF-forsvaret fra hinanden, og sendt bolden ind foran mål og her står Yasin Belhad, som kan sende B93 foran 4-2. Noget af en kold afklapsning, men det var ligesom temperaturen på et råkoldt Sundby Stadion en fredag i februar - nej ikke september. HIF får muligheden for at pynte på resultatet 4 minutter ind i dommerens overtid, men B93-målmanden hiver en fremragende redning.
Med et fortærsket udtryk så er det bare op på hesten igen.
Fredrik Krogstad. Foto: Karsten Karde Madsen / Hvidovre Avis
Redaktionen fangede en fåmælt cheftræner efter kampen, og spurgte: Hva' så Frandsen ?. "Vi har en desideret offday, og alle spiller under niveau. Den eneste der holder niveau er Papa."
hifstorik.dk