AC Horsens - HIF: 1-0

6. april 2025 - Michael Hentrich


Martin Spelmann. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis

Ovenpå sidste rundes nederlag til Esbjerg, skulle holdet nu forsøge at rejse sig, i en svær udekamp mod AC Horsens. Helt umuligt burde det ikke være, qua Horsens' noget svingende resultater, og ligesom HIF havde de også et nederlag i første runde af oprykningsspillet, men det var dog til rækkens nummer 1 OB. HIF stillede op i en 4-5-1, alternativt 4-4-3, med Simon Makienok helt på toppen. Starten bliver noget forsigtig fra begge hold, og vi skal hen til det 13. minut, førend der sker noget i feltet. Det bliver HIF, da et godt indlæg fra Andreas Smed havner hos Jeffrey "Papa" Adjei-Broni, som strækker sig langt ud og får også ram på bolden, men den ryger i en bue lige ned i hænderne på AC Horsens' målmand. Resten af halvlegen bliver sådan lidt ved forsøgene, men den sidste aflevering, og det både hos HIF og AC Horsens, havde det med at ryge skævt. HIFs defensiv står rimeligt fast, og de få anstød til afslutninger Horsens kommer frem til, tager forsvaret sig fint af.

Det blev en udmærket 1. halvleg, hvor der blev lukket godt af, men offensivt mangler "der lige det sidste". Det var bestemt bedre end mod Esbjerg.


Fredrik Krogstad. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis

Tre minutter inde i 2. halvleg har HIF et hjørnespark. Nicolaj Clausen sparker fint højt til forreste stolpe, hvor der heades videre. Kun en glimrende redning af AC Horsens' målmand, hindrer, desværre, at HIF kommer foran. Brand-ærgreligt. Og i det 70. minut smutter det for HIF. Efter at have forsøgt at lægge et pres, går det hurtigt ned mod HIF-målet, og inde i feltet står AC Horsens' Emil Frederiksen lidt for fri, og med indersiden lægger han bolden over mod fjerneste stolpe, og uden for Theo Sanders' rækkevidde, ryger den i netmaskerne. Hurtigt og effektivt, må man konstatere. HIF forsøger, men som hidtil, så bliver sidste aflevering / forsøg ikke godt nok. MEN, HIF kunne have været kommet afsted med det ene point. I halvlegens sidste ordinære minut, får Andreas Smed lagt rigtigt godt ind i feltet, og her står Simon Makienok, og kommer højest og får hovedet på. AC Horsens' målmand må strække sig fuldt ud, for lige at få fingrene på. Men uhyggeligt tæt på udligning.


Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis

Endnu en gang lige ved og næsten, men det bliver, desværre, til endnu et nederlag i oprykningsspillet. Der er nu 10 point op til Fredericia på 2. pladsen, men med 8 kampe tilbage, og 24 point at spille om, så kan det stadig nås endnu, men spillerne skal til at tro på det, og have lidt mere tur i støvlerne.

Hva' si'r du til det Frandsen?: "Vi spiller faktisk en rigtig god kamp, men mangler den sidste kvalitet. Jeg synes vi kommer her over til Horsens og styrer kampen, men vi er ikke gode nok på den sidste 3. del. Og de får så en enkelt chance, og den scorer de på. Men jeg kan ikke klandre på indstillingen."

Kampstats