Det er ni år siden, at vi senest mødte AB Gladsaxe i en betydende kamp. Den gang var det i 2. divisions grundspil, hvor AB kom i nedrykningsspillet og HIF i oprykningsspillet. HIF lægger stærkt ud, og allerede i det tredie minut, bliver det til et hjørnespark. Dette ender med at Oliver Kjærgaard får hovedet på, og header, men ABs målmand redder på linjen. Det bliver til to hjørnespark mere i samme sekvens, og på det sidste Andreas Smed vristet bolden fra en AB-forsvarer, og spillet tilbage til Louka Prip, der med venstreskøjten, sender den over i modsatte målhjørne, og 1-0 til HIF. Flot flot scoring. AB'erne appellerer dog kraftig for at Smed har lavet friskpark, da han snupper bolden, men dommeren vinker afværgende.
Louka Prip. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
8. minut. AB får etableret et pres, men afslutningen sendes langt forbi Filip Djukic i Hvidovre-målet. AB får igen en mulighed i det 11. minut, da et langskud sendes lige på Djukic, der parerer og griber i anden omgang. HIF får nu etableret spillet, og stiller sig ret massivt på midten, og det har AB svært ved at lukke op for. Martin Retov har læst, at AB helst gerne vil angribe på kontraer netop gennem midten. Et fint angreb af HIF i det 27. minut, hvor Marius Elvius fører bolden op ad banen, spiller derefter tilbage til Oliver Kjærgaard der hurtigt sender den videre til Donavan Bagou som spiller Louka Prip, der afslutter fladt, desværre ved siden af mål. Men et glimrende angreb. I det 29. minut kører HIF bolden rundt i små trekanter, hvorefter den sendes over modsat til Smed, der sender den fladt ind i feltet, hvor AB giver hjørnespark. Dette sendes ind i det lille felt, hvor det er meget tæt på at anfører Stenderup får strukket foden frem. I det 35. minut sender "Smeden" en afstlutning afsted, som ABs målmand lige får hånden på, og sender på overliggeren, hvorefter den ryger ud i siden og til indkast. Helt uforståeligt dømmes det dog til AB. Årsagen til, at jeg er så skråsikker er, at efter skuddet, går Adam Benediktsson i AB-målet rundt og ryster hånden. Det er helt tydeligt, at det skud gjorde nas. Men dømt er dømt - og HIF fører stadigvæk. Halvlegen slutter med et par angreb i begge ender, men ingen yderligere scoringer.
En fin første halvleg af HIF, der får lukket rigtigt fint af, og har trukket backerne lidt længere tilbage, end de lå mod Køge i sidste uge. AB har helt klart besvær med at trænge igennem.
Marious Elvius og Louka Prip. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis
Det er lidt det samme mønster, der tegner sig i 2. halvleg. HIF får sat et fint angreb i det 54. minut, som "Smeden" får sat lige forbi fjerneste stolpe. Dommeren mener dog, at AB-målmanden har hånden på, og dømmer hjørnespark. 60. minut. Endnu et fint HIF-angreb, som AB sender til hjørnespark. Efter et frispark til HIF, får AB etableret en lynhurtig kontra, hvor de kommer frem med tre mand. Bolden sendes ind på tværs, hvor der afsluttes, men Djukic hiver en fremragende parade, hvorefter riposten dog ryger til en anden AB-angriber, som dog dømmes korrekt off-side. 65. minut. En lang bold sendes frem til Bagou, som dog tackles i skudøjeblikket, og bolden ryger tilbage på hans fod, og der bliver målspark. Louka Prip tager en solotur i det 69. minut, og fra kanten af feltet afslutter han hårdt, men desværre også lige på AB-målmanden. 77. minut var det tæt på 2-0, da Elvius sender et fint indlæg i feltet, som målmanden taber, og Emmanuel Aby er lige ved at få foden på, men desværre. Ikke i denne omgang. Og så, i det 84. minut, er HIF-heldet brugt op. Et AB-hjørnespark sendes ind i det lille felt, hvor Stenderup er så uheldig, at han får hovedet på, og sender bolden i eget net. Brandærgerligt, men jo desværre det, der sker en gang i mellem. I kampens overtid er Alexander Johansen tæt på, men sender desværre bolden forbi. Og efter præcis 3 minutters overtid, fløjter dommeren kampen af.
Topscorer Donovan Bagou. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis.
Ærgerligt point-tab. HIF har det meste af kampen hvor de vil have den, og har godt styr på AB. At det bliver et selvmål, der afgør kampen, er så meget mere bittert. Men HIF havde chancerne til både 2 og 3-0, og man må jo bare udnytte dem. Vi kan dog glæde os over, at vi efter 5 kampe stadig er ubesejret (dog sammen med Vejle & Fredericia, som vi netop møder i næste kamp).
Cheftræner, Martin Retov: "Jeg synes simpelthen at vi forsømmer at lave mål i dag. Både i 1. halvleg og i 2. halvleg har vi kæmpe muligheder. Omstillingschancer og 2 mod 1-situationer, men vi mangler simpelthen skarpheden og rammer ikke målet nok. AB er et dygtigt hold, og spiller godt fremad, men i dag skal vi lave mere end 1 mål, det skal vi. Vi holder dem fint nede i 1. halvleg, men de begynder at røre på sig her til sidst, og de kommer til at gøre ondt på mange hold."
Kamp-oplysninger
Marius Elvius er sendt i græsset. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis