HIF ude af pokalen efter målrig affære

2. august 2022 - Hvidovre Fodbold

Der var i dag givet plads til 6 af de spillere, som ellers er startet på bænken, i de første to opgør i NordicBet-ligaen. Nemlig Ahmed Iljazovski, Marc Nielsen, Mohamad Fakhri Al-Naser, Matti Lund Nielsen, Andreas Kiel Smed og Morten Voldby Olsen. Det starter også fint. Efter et godt angreb, hvor Fredrik Carlsen fører bolden frem, spiller han ud i siden af feltet til Morten Voldby, som spiller fladt ind i feltet, hvor Andreas Kiel Smed behersket sender bolden ind ved fjerneste opstander. Fin start af Hvidovre-mandskabet. 9. minut. Helsingør får en kontra, og angriberen går mod HIF-målet, med Magnus Lysholm lige efter sig. Lysholm får ham indhentet, og presset til et målspark. Rigtig god aktion af Lysholm. I det 13. minut er HIF-forsvaret lidt på hælene, og Iljazsovski bliver fintet til at kaste sig efter et skud, men i stedet forsøger Helsingør-spilleren et lob over Filip Djukic, som heldigvis også går over mål. 15. minut. Christian "Greco" Jacobsen er kommet på banen i stedet for Martin Spelmann, og han tager et hurtigt indkast, helt ind i feltet til Voldby, som spiller lidt skråt tilbage til Fredrik Carlsen. Han rammer dog helt skævt, og bolden går på tværs i stedet for. 21. minut. Efter en kontra, forsøger Helsingørs Oliver Drost sig fra distancen, og bolden stryger i nettet til en udligning. Lidt en spand koldt vand, da HIF indtil nu, har siddet på det meste af spillet. Og der skal ikke går mere end 6 minutter, førend Helsingør er på spil igen. Og endnu en gang er det efter en kontra, hvor Callum William McCowatt fra højresiden af feltet, udplacerer Filip Djukic. Andreas Kiel Smed får en friløber af "Greco" i det 44. minut, men en forsvarer når ned og blokerer til hjørne. Det blev en første halvleg, hvor Helsingør beviste, hvor effektivt kontra-spil kan være. HIF har ligesom i starten af halvlegen, siddet på det meste af spillet, men det er Helsingør, der går til pause med en føring.

Anden halvleg bliver en tro kopi af den første. HIF har det meste af spillet, og kommer også frem til flere chancer, men det fører ikke rigtigt til noget. Helsingør lever stadig på kontraerne. Halvlegens største chance tilfalder Morten Voldby, i det 64. minut, hvor han opsnapper en håbløs tilbagelægning til Helsingør-målmanden, og helt fri med denne, forsøger Voldby fra kanten af feltet, at udplacere, men målmanden får lige nøjagtig en fod på. Og blot to minutter senere. Iljazovski mister bolden, men Stenderup når tilbage og får blokeret. Han spiller tilbage til Filip Djukic, der hurtigt sparker op ad banen, men den bliver opsnappet af Tonni Adamsen, som går mod feltet, og da ingen går til ham, sparker han køligt bolden ind bag Djukic. HIF får reduceret i det 69. minut, da Magnus Lysholm sender en hår flad bold ind i det lille felt, hvor Frederik Helstrup Jensen får foden på, men det bliver blot til en dirigeren uden om sin egen målmand. Nu sad man og håbede på, at det gav HIF blod på tanden, og det bliver også til et pres, som det har været i det meste af halvlegen. Men i stedet for, bliver det til endnu en kontra til Helsingør, og endnu en gang er det Tonni Adamsen, der trækker på tværs af feltet, uden nogen rigtigt går til ham, og lidt til venstre for målet, sender han bolden ind til føringen 4-2. Hvidovre kunne have pyntet på resultatet 3 minutter inde i overtiden, hvor Andreas Pyndt fikst stikker "Greco" ind i feltet, men Helsingsørs målmand kommer lige nøjagtig ud og får en fod på.

Ja, der er egentlig ikke så meget at sige. Hvidovre-mandskabet forsøgte og forsøgte, men ind ville bolden ikke. Og det giver så tre kontra-mål i den anden ende. Uhyre effektivt af Helsingør, må man bare konstatere.