Divisionsforeningen lukker nu ned for al fodbold i de næste to uger. Det gælder for de tre bedste rækker
3F Superliga, NordicBet Liga og 2. Division.
Efter Statsministerens pressemøde i aftes har Divisionsforeningen besluttet at udskyde de kommende
kampe i de tre bedste fodboldrækker – foreløbig i to uger. Det betyder konkret, at den allerede udskudte
kamp i aften mellem AGF og Randers ikke bliver spillet – ligesom kampene i de næste to runder heller ikke
bliver afviklet.
”Præcist hvad det får af betydning for afviklingen af turneringerne kigger vi på den kommende tid. Her og
nu handler det i første omgang på at reagere på myndighedernes udmeldinger og sikre, at vi i dansk
fodbold gør, hvad vi kan for at mindske smitterisikoen. Vi følger fortsat med i de udmeldinger, der kommer
fra myndighederne. Hvad der rent praktisk kommer til at ske med de udsatte kampe og resten af sæsonen
melder vi ud, når vi ved mere,” lyder det fra Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen.